Drivhus Projectet : Dyrkning af chili: Sådan gør du
Dyrkning af chili: Sådan gør du
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du dyrker chili og peberfrugt. Vi guider dig igennem dyrkningen og hjælper dig til at vælge en sort, der passer til din smag.
Chili er er en smuk plante og særdeles velsmagende i madlavningen. Men hvornår dyrker man chili? Og hvordan gør man? Følg vores guide og få succes med såning af chili.
Se hele vores udvalg af frø og grøntsagsfrø her
1: Hold chilifrøene varme
Dæk gerne jorden med plast eller så i minidrivhus eller plugbokse. Efter såning, skal chili og peberfrugt gerne stilles varmt, indtil frøene spirer. Frøene spirer bedre, hvis jorden er lun - gerne +20 grader for almindelig chili og +25 grader for nogle af de stærkeste sorter. Brug derfor eventuelt en varmemåtte, da den sikrer en jævn og lun temperatur omkring rødderne hele døgnet igennem
2: Giv frøene rigeligt med lys
Når frøene er spiret og har sat de første blade, så er det vigtigt, at de små planter får rigeligt med lys. Tidlig såning kan dog give en række udfordringer i den mørke, danske vinter, og ofte sker det, at planterne bliver lange og ranglede i det dårlige lys - også selvom du har plantet i vindueskarmen.
Her kan tilskudslys i form af en vækstlampe eller vækstpære give planterne det ekstra lys, der sikrer store og sunde planter.
3: Omplant dine chilier
Når planterne er vokset lidt til og er blevet 10 cm. høje, så er det tid til omplantning. Plant gerne i en 8-10 cm. potte i første omgang.
Du kan skære chili og peberfrugt tilbage, når planterne er cirka 15 cm. høje. Det vil give mere kompakte planter og samtidig hjælpe på pladsen, da de hurtigt vokser sig høje og brede.
Husk: Planterne har stadig brug for tilskudslys, så længe de står indenfor
4: Fjern blomsterknopper og frugter løbende
Fjern gerne de første 4-7 blomsterknopper, når de viser sig. Det kan virke ærgerligt, men hvis det ikke bliver gjort, risikerer du, at dine chili går i stå og stopper med at danne nye blomster.
Fjern også gerne løbende frugter fra planterne, når de modner, da dine chili og peberfrugt så vil blive ved med at sætte nye blomster og frugter hele sæsonen igennem
Mangler du stadig at købe de sidste chilier? Se hele udvalget af chili og peberfrugt her
Hvilken chili skal du vælge?
Der findes efterhånden et utal af forskellige sorter af chili og peberfrugt, og det kan være svært at gennemskue, hvilke sorter man skal gå efter.
Der er flere ting, du skal overveje, når du skal vælge chili og peberfugter. Hvor stærk skal den være? Vil du bruge den i madlavningen? Eller går du efter et smukt udseende? Vi har samlet et solidt udvalg, så du kan finde den chili eller peberfrugt, der passer til dig og dine behov.
Se hele udvalget af chili og peberfrugt.
Hvor stærke skal dine chili være?
Chili er en smuk plante, og mange vælger at dyrke dem udelukkende for udseendets skyld. De findes nemlig i mange smukke farver og former. Her er styrken naturligvis ikke afgørende.
Vil du i stedet gerne bruge din hjemmedyrkede chili i madlavningen, så gælder det om at være særlig opmærksom på styrkeforholdet i din chili.
Styrkeforhold for chili
Styrken på chili og peberfrugt måles i scoville (SHU). De milde chilier og peberfrugter ligger på under 100 SHU, mens de helt stærke rammer en SHU på over 1.500.000 - det er altså stærkere, end de fleste kan klare. På Plantetorvet.dk er styrken inddelt i kategori 1 til 5. Nedenfor finder du en gennemgang af forskellige chilier.